Årets flotteste julesweater til damer

Her kommer saa lidt text om julesweatere til damer..

Julesweater til damer med lys

Alle julesweater til damer

Viser 3725–3800 af 5162 resultater

Julesweater til DameEr der noget så dejligt, som at trække en lun sweater over hovedet på en kølig dag? Det skulle da lige være at trække en skøn eller skør julesweater over hovedet! Den ultimative fejring af julens komme, som sagtens kan starte lidt inden det endelig bliver december måned. Og måske endda også fortsætte lidt ind i det nye år, for som man siger: Julen varer lige til påske! Og for mange er det en ganske særlig højtid, hvor man samles med familie venner. Der skal pyntes op med de fineste juleting, sættes lys i adventsstager og bages sprøde vaniljekranse. Ligeledes skal der skrives ønskesedler og købes julegaver til både store og små. Det er ganske enkelt en tid med mange, dejlige traditioner og masser af hygge. Og er der noget der kan sætte prikken over i’et i denne søde juletid som en skøn julesweater?

Fra kitsch til festligt indslag

Julesweateren er som sådan ikke et nyt fænomen. De første dukkede så småt op i en række amerikanske film og serier op gennem 70’erne og 80’erne. Dengang blev der ofte grinet og set lidt skævt til disse farvestrålende trøjer og sweatre. Men i dag er det en lidt anden sag. Selv om de for nogle stadig opleves mest som kitsch, så er de også en kærlig kommentar til vor tids perfektionisme. De er en tiltrængt pause fra hverdagens trummerum og regelrethed, og en enestående mulighed for at sætte lidt ekstra kulør på tilværelsen. Både for en selv og for omgivelserne. Og så er de i dag mere populære end nogensinde! En popularitet der er stærkt stigende – så hvorfor ikke hoppe med på trenden allerede nu!

Lun og lækker – eller lummer?

Ud over at julens mange sweatre er blevet trendy, så er de også både dejlige og lune at have på. Og er du vild med jul? Så er der ingen undskyldning for ikke at trække i trøjen. For hvem siger at den udelukkende er forbeholdt mænd og børn? I dag findes der et væld af forskellige julesweatre til kvinder, der alle hylder julen på hver deres måde. Her er både søde, sjove og sexede julesweatre. Så hvad enten du skal til julefrokost med veninderne, middag med familien eller i byen for at finde den eneste ene? Så er der en sweater til enhver lejlighed. Udvalget har rent faktisk aldrig været større end det er i år! Du finder således både sweatre der ser fuldkommen hjemmestrikkede ud, hvilket er yderst trendy, og sweatre med de klassiske nisser og rensdyr. Dertil kommer sweatre med lyd og lys i, hvis du gerne vil skille dig lidt ekstra ud. Det kræver dog at du ikke er bange for den opmærksomhed det utvivlsom vil medføre med lidt ekstra bling i julemørket. 

For enhver smag og pengepung

Der er ganske enkelt julesweatre for enhver smag. Men også for enhver pengepung. For det behøver ikke koste hele gavebudgettet at være med. Således kan du få en rigtig fin julesweater til blot små hundrede kroner, hvis mærket eller motivet ikke er så afgørende endda. Du kan også være heldig at finde den eneste ene sweater fra yndlingsbrandet på tilbud og dermed spare en masse penge. Men det kræver, at du begynder at kigge dig lidt omkring et godt stykke inden jul. På den anden side så er det en enestående chance for både at få den helt rette trøje, spare en god portion penge og ikke mindst være helt klar til at springe ind i julemåneden iført din helt egen julesweater!

Vælg din julesweater med omtanke

Men inden du springer så langt, kan det være en god idé at kaste et enkelt blik på de materialer de enkelte sweatre er fremstillet af. Som udgangspunkt er de billigste varianter gerne lavet af acryl, polyester eller nylon. Materialer, der har den eneståede fordel, at de ikke krymper eller falmer. Til gengæld kan eventuel svedlugt være svær at komme til livs i sådanne materialer. Er din kommende julesweater til gengæld lavet af naturlige materialer som uld, bomuld eller måske endda silke? Så er den sandsynligvis også en del dyrere. Til gengæld er det dejlig varme og yderst stærke materialer, der ikke så nemt krøller. De er yderst behagelige for huden at ånde i og kræver ikke helt så hyppig vask. Så inden du trykker ”køb julesweater” er der altså visse overvejelser du kan gøre dig. Både hvad angår udseende, pris og materialer.

Julesweatre til hende i alle afskygninger

Selv om julen er en ganske særlig højtid, så behøver man ikke tage sig selv mere højtideligt end højst nødvendigt. Dette er julens mange festlige og farverige sweatre et godt bevis på. Der findes naturligvis en række flotte, enkle – ja, ligefrem smukke – julesweatre til dame. Julesweatre der kan bruges hvor som helst og når som helst og som ikke gør mere væsen af sig end en hvilken som helst anden trøje, cardigan eller sweater. Men man kan ikke sige julesweater uden at sige grim. For der er en lang tradition for, at julesweateren gerne må være en lille smule hæslig. Eller i hvert fald anderledes end de sweatre man går med resten af året. Netop når det gælder julens trøjer er der nemlig ingen grænser for hvad der er muligt. Eller tilladt.

Glem ikke den grimme julesweater!

Rent faktisk findes der traditioner rundt om i verden for decideret grimme julesweatre. Her er konceptet ofte at det næsten ikke kan blive vildt nok. Farverigt nok. Eller grimt nok. Som dansker med en forkærlighed for det enkle, det stilrene og det afdæmpede kan det synes besynderligt. Og der er nok også mange – særligt kvinder – der vil overveje den grimme julesweater en ekstra gang. Men der kan rent faktisk være fordele ved at vælge en larmende og grim sweater frem for en pæn og nydelig af slagsen. Det er nemlig en enestående mulighed for at falde i snak med andre mennesker. Så skal du til julefrokost i det nye firma, til parmiddag med par du dårligt kender eller skal der bare ske lidt ekstra i hverdagen? Så er det oplagt at trække den grimme sweater på og sikre at der i hvert fald er et samtaleemne du kan tale med om.

Spred julestemning med strik

Uanset om du foretrækker den sexede, den søde eller den helt utroligt spraglede julesweater til kvinder, så er der masser at vælge imellem. Og fælles for dem alle er, at de uden tvivl vil kunne sprede både sjov og glæde – og frem for alt bringe både dig selv og dine omgivelser i den helt rigtige julestemning.